vegetarbladet - Gå til forsiden
Forside|Om Vegetarbladet|Arkiv|Annoncører|Kontakt| ©2010 Vegetarbladet.dk
 

Olier

Ingen olier er sunde. Olier udtrækkes fra nødder, frø og kerner. Under processen bliver sunde stoffer som ligniner (en slags kostfibre), flavonoider, anti-oxidanter, steroler og phytokemikalier holdt tilbage i nøddemassen og kommer ikke med over i olierne.

Det er stort set kun kalorierne, der kommer med. Én spiseskefuld olie, ligegyldig hvilken, indeholder ca. 500 kilojoule (i gamle dage = 120 kalorier). Olier, alle olier, er altså kalorierige, næringsfattige og uden fibre. Hvis du vil være sund, skal du gå efter præcis det modsatte: næringsrig, fiberrig og kaloriefattig mad.

Moralen er: Spis ikke olier, men hele nødder, frø og kerner, ca. 25-30 gram om dagen, hvis du vil holde den slanke linje, gerne mere, hvis du motionerer eller vil tage på i vægt. Hørfrø skal helst knuses, før de spises, da de er svært fordøjelige.

Angående Omega-forvirringen: Folk spiser alt for meget Omega 6 i forhold til Omega 3 (10-15 gange så meget). Det bedste forhold er 2-4 gange så meget Omega 6 som Omega 3. Nedenstående skema angiver de bedste olier: jo lavere tallet er under 4, jo bedre er olien:

Bedste Olier:
Hørfrøolie (0,24)
Bladmynte(perilla)olie (0,27)
Rapsolie (2,0)
Sennepsfrøolie (2,6)
Hampeolie (3,0)
Valnøddeolie (5,08)
Macadamiaolie (?)
 
Bedste Nødder, frø, kerner:
Hørfrø, Sennepsfrø, Hampefrø, Valnødder (4,2), Macadamianødder (6,3)

Andre nødder og kerner er også OK, men af andre grunde, f.eks. mandler og græskarkerner.

Omega 3-olier (ovennævnte) tåler ikke opvarmning særlig godt. Hvis man absolut vil stege sine grøntsager i olie, er de »bedste« olivenolie (den klassiske, 6/3-forhold 13,1) og avocadoolie (den fra New Zealand, 6/3-forhold 13,0). Alt bør være økologisk jomfruolie.

Det bedste er altså ikke at bruge oliedressing. Det bedste er at drysse en skefuld knust hørfrø, sesamfrø, hakkede nødder etc. ud over sin salat. Dette er også godt til müsli og brød (de kan lige klare varmen inde i brødet). Det næstbedste er at bruge hørfrøolie til dressing, men det smager ikke særligt interessant. Jeg bruger derfor macadamiaolie og valnøddeolie til mine få dressinger.

Endvidere: Steg så lidt som muligt. Kog eller damp! Det, som kan spises råt, bør spises råt. En god politik er: 500 gram rå og 500 gram kogte/dampede grøntsager om dagen.

Omega 3-olier skal i køleskab, da de er hurtige til at harskne. Det gælder ikke Omega 6-olier som olivenolie og avocadoolie.

Omega 3 beskytter bl.a. mod diabetes, hjertesygdomme, kræft og depression. DHA-tilskud kan være relevant for personer, som har svært ved at omsætte denne Omega 3-fedtsyre.

Vegetarer/veganere vil ikke komme til at mangle Omega 3-fedtsyrer, hvis de spiser a la ovenstående. Det gælder mere om at nedsætte sit Omega 6-forbrug for at nærme sig det sunde 2:1-forhold. Omega 9 behøver man ikke at bekymre sig om, da kroppen selv syntetiserer de tilstrækkelige mængder.

Min kilde er hovedsagelig den amerikanske læge og ernæringsekspert Joel Fuhrman.

http://www.drfuhrman.com/

http://www.diseaseproof.com/

Leif Varmark


Leif Varmark arrangerer kurser i sund og sygdomsbekæmpende plantemad, ernæringslære og økologi. Yderligere oplysninger: leif.varmark@privat.dk

Ny bog ...

Mere Vegetar Light er på 218 sider og spækket med fedtfattige retter, billeder, tips og inspiration. Bogen indeholder 129 lækre vegetaropskrifter, der byder på noget for alle.

Mere Vegetar Light er også et bud på lækker vegetarmad til dem, der ønsker at holde øje med vægten.

Læs mere >>



Slankehold for vegetarer

Som beskrevet i vegetarbladet, November 2009 er vegetarer generelt slankere og sundere end kødspisere. Men der er jo også en del overvægtige vegetarer.

I slankeklub.dk er der slankehold, hvor vegetarer kan inspirere hinanden til at komme af med overflødige kilo.

Medlemskabet er gratis. Du melder dig blot ind på www.slankeklub.dk, og når du logger ind første gang, kan du vælge at komme på vegetarholdet.


Vegetarkost og sundhed

Mange bliver vegetarer, fordi de ønsker at blive sundere. Måske ønsker de at helbrede eller forebygge bestemte sygdomme. Vegetarer er da også generelt set sundere og slankere end kødspisere.
Vegetarkost er dog ikke automatisk sund mad. Vegetarer bør lige som alle andre spare på fedt, sukker, salt, alkohol, kaffe, sodavand mv. og sørge for at spise sunde vegetabilske fødevarer — altså frugt, grønsager, bælgfrugter og fuldkornsprodukter. Som vegetar, især som veganer, er det vigtigt at tage tilskud af B12-vitamin hele året og D-vitamin i vinterhalvåret.
Der findes tre slags vegetarer:
Veganer: Spiser udelukkende vegetabilske fødevarer, og altså hverken kød, fjerkræ, fisk, æg eller mejeriprodukter. Veganerkosten er helt fri for animalske fødevarer. Veganerkosten er sandsynligvis den sundeste form for vegetarkost, men den stiller også lidt større krav til, at du tilrettelægger kosten rigtigt.
Laktovegetar: Spiser hovedsagelig vegetabilske fødevarer, men af og til også mælkeprodukter.
Lakto-ovo-vegetar: Spiser hovedsagelig vegetabilske fødevarer, men af og til også mælkeprodukter og æg.
En blot nogenlunde vel tilrettelagt vegetarkost er sprængfyldt med gavnlige vitaminer, mineraler og et utal af andre sundhedsfremmende plantestoffer.
Nogle mennesker kalder sig vegetarer, selv om de indtager små mængder animalske fødevarer. Disse er ikke egentlige vegetarer, men benævnes nogle gange som semi-vegetarer eller pesco-vegetarer (planteføde plus fisk).

©2010 Vegetarbladet.dk