vegetarbladet - Gå til forsiden
Artikler|Sygdom & Sundhed|Fødevarer|Næringsstoffer|Mad & Opskrifter|Miljø & Klima|Succes med vegetarkost|
Vegetarbladet er også et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her
Skriv til john@nomedica.dk, hvis du evt. ønsker at annoncere på vegetarbladet.dk

Mere Vegetar Light er på 218 sider og spækket med fedtfattige retter, billeder, tips og inspiration. Bogen indeholder 129 lækre vegetaropskrifter, der byder på noget for alle.

Mere Vegetar Light er også et bud på lækker vegetarmad til dem, der ønsker at holde øje med vægten. Læs mere >>

 

Lidt om de 6 smagsnuancer

Af Vita Damsø

De ayur-vediske madprincipper kan bidrage med inspiration til hvordan den vegetariske mad kan få en dejlig smagsfylde og give en tilfredsstillende følelse efter måltidet. Det kan gøres ved at lave mad, hvor alle 6 basale smage er repræsenteret — Sødt, surt, salt, bittert, skarpt og astringent.

Umami kaldes den 5. smag, men er egentlig et japansk udtryk for smagsfylde, der opstår ved nedbrydningen af aminosyren glutamat under enten modning, gæring, lagring eller kogning, og som fx findes i miso, noritang, grøn te, parmesan ost, tørrede shitake svampe, bouillon, modne tomater, skaldyr og kød. 

Ifølge det indiske ayur-vediske system har alle fødemidler en bestemt smag, som opstår pga. de biokemiske forhold, og i ayur-vedisk madlavning anvendes mange krydderier og krydderurter for at skabe smagsmæssig og energimæssig balance. Ingrid Naiman skriver på hendes hjemmeside kitchendoctor.com: ”Når du spiser en krydret, varm suppe vil din næse løbe, men du ville aldrig tro, at det var fordi du var forkølet. Det er derimod madens energi der virker”.

Mange urter og krydderier har endda flere smagskvaliteter, som er et udtryk for et stort indhold af plantestoffer. Fx er asparges og artiskokker både søde, bitre og astringente. Citronmelisse og fennikel er både sure og skarpe. Echinacea (solhat), estragon, peberrod, laurbær og røllike er både bitre og skarpe og salvie er både skarp, bitter og astringent. 

SØD smag
findes i kulhydrater som fx havre, majs, kartofler, yams og græskar, foruden sukker, sirup, mælkeprodukter, nødder og generelt i proteiner og fedtstoffer.
På fotoet ses peanutbutter, majs, valnødder og græskarkerner. Den søde smag findes kort sagt i alle de fødevarer, som også let kan øge vægten. Men i den bedste kvalitet hele fødevarer er den søde smag også meget nærende og regenererende.

SUR smag
findes i mælkesyrnede grøntsager, miso, hyben, citroner, citronmelisse, hindbær, mango og mange andre frugter, surmælksprodukter og vin. Den sure smag fremmer kredsløbet og giver varme.

 

SALT smag
findes i salt, tang og sojasovs (shoyu og tamari). Den salte smag stimulerer appetitten og er beroligende for nervøse typer.  Kan åbne blokerede chakraer, men for meget salt udtørrer. Brug kun den bedste kvalitet salt, fx Himalaya salt, der indeholder 84 sporstoffer ligesom det oprindelige og rene havvand. Havsalt er ikke så rent længere pga. havenes forurening med olie m.m. Her ses Himalaya salt, Shoyu sojasovs og tang. 

BITTER smag
findes i mælkebøtte, rucola, koriander, kål, bukkehornsfrø, aloe vera, kornkaffe (cikorie) og desuden i kaffe (koffein) og cigaretter (nikotin). Alkaloider giver bitterheden, der virker stimulerende på lever og galde og er derfor vigtig for fordøjelsen og udskillelsen af affaldsstoffer. 

SKARP smag
findes fx i ingefær, sennep, peberrod, chili, hvidløg, løg, persillerod, persille og timian. Den skarpe smag findes i alle planters æteriske og aromatiske olier, som bl.a. virker desinficerende på svamp, bakterier og parasitter og i visse tilfælde også på virus. Fx kan te af ingefær og sort peber ”opklare” en forkølelse. Den skarpe smag stimulerer appetitten og øger optagelsen af næringsstoffer.

ASTRINGENT smag
findes fx i gurkemeje, salvie, muskatnød, i træers bark (som kosttilskud) og i umodne bær som fx slåen og tyttebær, men også i linser, bønner og tør rødvin. Den astringente smag opstår pga. tanniner og virker sammentrækkende og mundudtørrende, fx som fornemmelsen i munden efter umodne bananer.

Jeg skrev også om krydderier for et år siden i det første online vegetarblad, så jeg er vist vild med krydderier om foråret. Læs evt. der om fordelen ved at købe hele økologiske krydderier og friske krydderurter.

Et par opskrifter

Linserisotto & råkost


2-3 portioner

Linserisotto
2½ dl røde linser
2½ dl brune basmatiris
1 l bouillon
2 rødløg
4-6 fed hvidløg
¼ tsk. Cayenne
1 tsk. Karry eller gurkemeje
1 tsk. Kardemomme
2 spsk. Citronsaft
4-5 cm revet frisk ingefær, som saften presses ud af
1 bundt persille
100 gram frisk spinat eller 1 bundt broccoli eller andet grønt.
1-2 spsk. Olivenolie eller kokosolie

Afmål både linser og ris i en gryde og skyl dem grundigt i flere hold varmt og koldt vand. Lad dem stå lidt i sidste hold kolde vand – ca. ½ time. Hæld derefter vandet fra og lad ris og linser forspire enten i kort tid, eller hele dagen hvis du skyller om morgenen og lader dem stå indtil du laver mad om aftenen.
Ris og linser tilsættes ca. 1 liter bouillon og koger/simrer ca. ½ time (Hæld evt. overskydende væske fra efter kogningen, så retten ikke bliver for våd).

Imens ris og linser koger, forberedes krydderiblandingen og råkosten.

Løgene hakkes og persille og spinat eller andre grøntsager skylles. Løgene svitses i lidt olivenolie eller kokosolie i nogle minutter inden alle krydderierne tilsættes og svitses med indtil duftstofferne udvikler sig. Varmen slukkes og persille og spinat røres i den varme løg/krydderiblanding.
Når linser og ris er kogt færdig røres løg/krydderiblandingen i gryden og linserisottoen er færdig.
Smag til med salt og peber.


Råkost 
3 gulerødder
3 æbler

Råkost kan laves af mange forskellige grøntsager, men denne klassiker er virkelig velsmagende og meget enkel. Gulerødder og æbler vaskes og rives og råkosten kan pyntes med udskårne stykker æble eller /og gulerod. Hvis gulerødderne er tørre kan der tilsættes saft fra ½ appelsin.


Kilder og vigtige links til hjemmesider med relation til veganerkost:

Juel Fuhrman, M.D. Foredrag, workshop og især bøgerne: Fasting and Eating for Health – a Medical Doctors Program for Conquering Disease og Eat to Live.
Hans hjemmeside
Hans blog

T. Colin Campell, Ph.D. fra Cornell University i USA: Bogen The China Study samt hans foredrag og artikler om sammenhæng mellem kostvaner, sundhed og levealder. http://www.tcolincampbell.org  

Dean Ornish, M.D. PMRI. Preventive Medicine Research Institute. Bøger, forskning, artikler, foredrag.
http://www.pmri.org/index.html  

John McDougall, M.D. Founder and Director, McDougall Wellness Center. Hans bøger, nyhedsbreve og artikler. http://www.drmcdougall.com/

Caldwell B. Esselstyn, Jr., M.D.
Hans bog Prevent and Reverse Heart Disease samt artikler og foredrag.
http://www.heartattackproof.com   

Neal D. Barnard, M.D. Bøger, foredrag, artikler, samt artikler mv. fra Physicians Committee for Responsible Medicine. http://www.nealbarnard.org

PCRM. Artikler mv. fra Physicians Committee for Responsible Medicine. http://www.pcrm.org/  

William Harris, M.D. The Scientific Basis of Vegetarianism.
http://vegsource.com/harris/

Michael Greger, M.D. Bøger, artikler og videoer.
http://www.veganmd.org

Michael Klaper, M.D. Institute of Nutritional Education and Research. http://doctorklaper.com

Leila Masson. MD, MPH, FRACP, DTMH, IBCLC. Børnelæge. Specialist i Autisme, ADHD o.l. Artikler, foredrag, interviews.
http://leilamasson.com

John Robbins. Bøger, film, intervies, artikler. http://www.johnrobbins.info 

Jeff Novick, RD, MS, LD, LN. Artikler, foredrag, bøger. Hjemmeside

Julieanna Hever, RD, MS, CPT. Bøger, artikler, interviews, opskrifter mv.
Hendes Hjemmesider:
http://www.plantbaseddietitian.com  
http://www.goingveg.net
Hendes blog
Hun er Executive Director på EarthSave, International: http://www.earthsave.org 

Vesanto Melina RD, Bøger og artikler.
http://www.nutrispeak.com

Brenda Davis. Diætist. Bøger, opskrifter, artikler.
http://www.brendadavisrd.com

Rip Esselstyn. Engiene2diet. Dramatisk fald i kolesteroltal. Vægttab mv. Foredrag, bog.
http://www.theengine2diet.com

Ruth Heidrich, Ph.D. Bøger, artikler, videoer, foredrag.
http://www.vegsource.com/heidrich

Suzanne Havala Hobbs, Dr.PH., M.S., R.D. University of North Carolina at Chapel Hill. Bøger, artikler. http://onthetable.typepad.com

Virginia Messina, M.P.H., R.D. Nutrition Matters, Inc. http://www.theveganrd.com/

Milton Mills, M.D. Gilead Medical Group Artikel.

Hans Diehl, DrHSc, MPH. Founder-Director, Coronary Health Improvement Project. Lifestyle Medicine Institute. http://www.chiphealth.com

Om Naturlig Hygiejne (veganerkost, vandfaste, kostkombinering, rå mad):

Alan Goldhamer, D.C. Artikler og foredrag, samt bøgerne The Health Promoting Cookbook og The Pleassure Trap.
http://www.healthpromoting.com  

Herbert M. Shelton. Artikler og bøger. Især bøgerne Natural Hygiene: The Pristine Way of Life; Health for the Millions; Fasting for the Health of It; The Science and Fine Art of food and Nutrition; The Science and Fine art of Natural Hygiene; Fasting Can Save Your Life; Fasting and Renewal of Life; Superior Nutrition. Lidt om ham her.

Keki Sidhwa. Bøger, artikler og forelæsninger om Naturlig Hygiejne. http://www.drsidhwa.com

Connie Sanchez N.D. Foredrag og artikler om Naturlig Hygiejne. Faste mv. http://www.thenutritiondoc.com

Alec og Nejla Burton. Artikler og forelæsninger om sund kost, faste og Naturlig Hygiejne.
http://www.alecburton.com

D.J. Scott. Artikler og foredrag om vandfaste, veganerkost og Naturlig Hygiejne. Hans hjemmeside.

Dauglas Graham. Bøger og artikler om veganerkost, Naturlig Hygiejne, rå mad og vandfaste. http://foodnsport.com


 

Her finder du links til nogle af de bedste og mest relevante hjemmesider på engelsk om, hvordan en sund veganerkost kan forebygge og helbrede:

Juel Fuhrman, M.D.
Hans hjemmeside 
Hans blog

T. Colin Campell, Ph.D. 

Dean Ornish, M.D.

John McDougall, M.D.

Caldwell B. Esselstyn, Jr., M.D. 

Neal D. Barnard, M.D.
http://www.nealbarnard.org/
http://www.pcrm.org/

Og ikke mindst: NutritionMD

©2018 Vegetarbladet.dk Brugerbetingelser  | Om Vegetarbladet | Kontakt