vegetarbladet - Gå til forsiden
Forside|Om Vegetarbladet|Arkiv|Annoncører|Kontakt| ©2010 Vegetarbladet.dk
 
 

Kødbaserede diæter øger risiko for blærekræft

Ifølge en ny undersøgelse præsenteret på American Association for Cancer Research's årsmøde, øger kødforbruget risikoen for blærekræft.

Forskere studerede kosten hos 884 deltagere med blærekræft og 878 i en kontrolgruppe og fandt, at de, der spiste mest kød, havde op til 58 procent større risiko for at udvikle blærekræft.

At spise godt gennemstegt kød var dog forbundet med næsten 100 % øget risiko for blærekræft, hvilket sandsynligvis skyldes at tilberedning af kød ved høje temperaturer danner kræftfremkaldende stoffer kaldet heterocykliske aminer.

De deltagere i undersøgelsen, der indtog mest bacon, svinekoteletter, stegt kylling og stegt fisk, havde også en højere risiko for blærekræft.

Kilde: Lin J, Wang JM, Grossman BH, m.fl.
Red meat and heterocyclic amine intake, metabolic pathway genes, and bladder cancer risk. Report presented at: American Association for Cancer Research 101st Annual Meeting; April 17, 2010: Washington DC.

Ny bog ...

Mere Vegetar Light er på 218 sider og spækket med fedtfattige retter, billeder, tips og inspiration. Bogen indeholder 129 lækre vegetaropskrifter, der byder på noget for alle.

Mere Vegetar Light er også et bud på lækker vegetarmad til dem, der ønsker at holde øje med vægten.

Læs mere >>



Slankehold for vegetarer

Som beskrevet i vegetarbladet, November 2009 er vegetarer generelt slankere og sundere end kødspisere. Men der er jo også en del overvægtige vegetarer.

I slankeklub.dk er der slankehold, hvor vegetarer kan inspirere hinanden til at komme af med overflødige kilo.

Medlemskabet er gratis. Du melder dig blot ind på www.slankeklub.dk, og når du logger ind første gang, kan du vælge at komme på vegetarholdet.


Vegetarkost og sundhed

Mange bliver vegetarer, fordi de ønsker at blive sundere. Måske ønsker de at helbrede eller forebygge bestemte sygdomme. Vegetarer er da også generelt set sundere og slankere end kødspisere.
Vegetarkost er dog ikke automatisk sund mad. Vegetarer bør lige som alle andre spare på fedt, sukker, salt, alkohol, kaffe, sodavand mv. og sørge for at spise sunde vegetabilske fødevarer — altså frugt, grønsager, bælgfrugter og fuldkornsprodukter. Som vegetar, især som veganer, er det vigtigt at tage tilskud af B12-vitamin hele året og D-vitamin i vinterhalvåret.
Der findes tre slags vegetarer:
Veganer: Spiser udelukkende vegetabilske fødevarer, og altså hverken kød, fjerkræ, fisk, æg eller mejeriprodukter. Veganerkosten er helt fri for animalske fødevarer. Veganerkosten er sandsynligvis den sundeste form for vegetarkost, men den stiller også lidt større krav til, at du tilrettelægger kosten rigtigt.
Laktovegetar: Spiser hovedsagelig vegetabilske fødevarer, men af og til også mælkeprodukter.
Lakto-ovo-vegetar: Spiser hovedsagelig vegetabilske fødevarer, men af og til også mælkeprodukter og æg.
En blot nogenlunde vel tilrettelagt vegetarkost er sprængfyldt med gavnlige vitaminer, mineraler og et utal af andre sundhedsfremmende plantestoffer.
Nogle mennesker kalder sig vegetarer, selv om de indtager små mængder animalske fødevarer. Disse er ikke egentlige vegetarer, men benævnes nogle gange som semi-vegetarer eller pesco-vegetarer (planteføde plus fisk).

©2010 Vegetarbladet.dk